Jeg tror, at vi alle har et lys. Indeni os selv. Nogengange føles det som om, det lys er slukket.
Vi kan have mistet en vi holder af ved død eller skilsmisse. Have mistet drømmen om at være en hel familie. Opleve stress og jag på vores arbejdsplads eller et parforhold der føles for mørkt. Men vi har alle et lys. Og lys har den egenskab at der kun skal en lille sprække til, for at vi kan se det. Eller mærke det. Se gør vi når vi mærker.
Føles det som om, at lyset er slukket, så tænker jeg, at det er vigtigt at gå på opdagelse i sit eget indre efter det naturlige lys. Det bløde lys. Det favnende lys. Det lys der gør os opmærksom på skygger, mønstre og former. Mønstrene kan være grimme. Skyggerne kan gøre os bange. Vi er nødt til at tage dem ind. Sammen med andre. I opmærksomhed.
Er du så bange for mørket, at du i din iver for at få lys, tænder det kunstige lys og slet ikke leder efter sprækken – det naturlige lys?
Jeg mener, at det er i det naturlige lys der er indeni os selv og ikke mindst i andre, at opmærksomheden skal rettes. Der findes ikke et vidunderligt liv, men der findes vidunderlige stunder. Der findes ikke noget så smukt som det naturlige lys.
Kærlige hilsener
Sisse
