Spørg Sisse

Et forældrepar har spørgsmål om konflikter i familien

Kære Sisse 
Vi er en familie på 4. Vores ældste søn taler igen og igen om at han ikke vil i skole, når skolen åbner op igen efter Corona. Han er 14 år. Vores yngste datter på 10 år glæder sig til at komme i skole. Det er sindssygt svært at få vores dreng til at lave de lektier, som lærerne har givet for. Hver eneste dag kæmper vi og det ender altid med et stort skænderi hvor vi alle skændes, fordi vores datter også blander sig. Hun laver godt nok sine lektier som hun skal, men hun synes det er snyd, at hendes bror får så meget hjælp af os hele tiden. Sådan siger hun til os, når vi beder hende om at lade være med at blande sig. Nu er det her nok snart slut, og vores børn skal i skole men vi er bekymrede for, at vi ikke får vores søn i skole. Han har før haft svært ved at komme i skole hver dag. Stemningen i vores hjem lige nu er ikke vildt god, vi føler os som sådan nogle politimænd. Nogle gange er vi Good Cop og Bad Cop overfor vores børn. Vores søn kan begynde med at græde voldsomt og andre gange ser han bare sådan ligeglad ud Han får ikke lavet mange af sine lektier. Hvad synes du, vi kan gøre? Det er ved at gøre os vanvittige.

Hilsen et frustreret forældrepar 
(navnet på spørgeren er kendt af Sisse, og spørgsmålet er ligeledes forkortet) 

Kære frustrerede forældrepar 
Men for mig lyder det til, at jeres søn er meget presset. Både før skolen lukkede ned og nu. Mon I ved, hvad der presser ham? Har I spurgt ham? Hvis I ikke har spurgt ham, så opfordrer jeg jer hermed til at få det gjort. Jeg gætter på, at han er presset over de krav, der er forbundet med skole. Det kan både være faglige krav men også krav om at indgå i et fællesskab og være social. I hans alder er man meget usikker på sig selv, og det med at ikke at ville i skole kan sagtens være hans måde at” stikke hovedet i busken” på overfor noget, der er for svært for ham relationelt at være i. Jeg ved ikke, om jeres dreng spiller meget computer? Det gør de fleste drenge i hans alder. Jeg mener IKKE computerspil er forkert og ødelæggende, men jeg mener, at det skal BEGRÆNSES. På trods af at dét at spille online med kammeraterne også er socialt, så sker der noget med børns sociale kompetencer, hvis de ikke også er sammen Face to Face. Deres sociale kompetencer mindskes, og man kan føle sig endnu mere usikker og kluntet socialt, end man i forvejen gør, når man er teenager. 

Jeg er ikke så meget til “Good Cop/Bad Cop forældreroller. Jeg vil opfordre jer til, at I lægger den tilgang væk, fordi børn har brug for autentiske voksne, der står frem med dét, de mener og handler derefter. Jeg er med på, at I kæmper med jeres dreng, fordi I vil ham det bedste. Men jeg synes, at I skal træde ud af den kamp. Giv ham plads! Det vanskelige ved det her er, at I skal give ham plads samtidig med, at I bibeholder krav og forventninger til ham. Hvis I ingen krav havde til ham, vil han heller ikke føle sig værdsat. Men vær realistisk med kravene, I stiller. Gå i dialog med jeres søns lærere. De kan differentiere i det faglige stof, og de krav de stiller til deres elever. Mht jeres datter så synes jeg, at I skal lytte til, hvad hun siger. Jeg tolker hendes udsagn således, at hun mellem linjerne siger, at hun også har brug for opmærksomhed, selvom hendes opførsel er upåklagelig. Jeg tror, at hun rammer lidt hovedet på sømmet med det, hun siger til jer. Jeg tænker, at i vil få mere positiv stemning i jeres familie, hvis I som voksne ændrer fokus fra konflikt, til hvad der lykkedes mellem jer og lykkedes for hver enkelt i familien. 

De bedste hilsener Sisse 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.