Jeg tror ikke på mig selv!

Kære Sisse

Jeg er 14 år og har problemer med ikke at føle mig god nok. Lærerne på min skole siger til mig, at jeg bare skal forsøge og gøre det så godt som jeg kan. De siger også hele tiden, at jeg skal sige mere i timerne og være ligeglad med at sige noget forkert. Men jeg er ikke ligeglad. Jeg er vildt presset, fordi jeg ved, at jeg skal have årskarakterer og snart skal til eksamen. Min mor siger, der er noget galt med mit selvværd og min selvtillid, og det er bare så pinligt, at der er det. Jeg har læst lidt om selvværd i forbindelse med et projekt i skolen, men jeg vil gerne vide mere om det. Kan du hjælpe mig med det? Jeg skal også fremlægge mit projekt om selvværd for klassen, men jeg har ikke lyst til det. Min hals snører sig sammen, og jeg ryster. Jeg har tænkt på at starte på efterskole i 9. klasse. Måske gør det mig mere selvstændig. Det siger mine forældre. Min mor har læst det her brev, og hun synes det er godt, at jeg spørger. Jeg vil ikke have mit navn med i mit brev. Hilsen hende der ikke tror på sig selv

Kære hende der ikke tror på sig selv.

Når jeg læser dit brev, så får jeg helt lyst til at give dig et kram. Det kan jeg jo ikke, men jeg håber, når du læser mit svar, at du kan mærke, at jeg har omsorg for dig, og sådan som du har det lige nu. Jeg har jo også engang været 14 år. Jeg husker fra min tid som 14 årig, hvor usikker jeg også var på mig selv. Jeg tror, at det er fordi jeg genkender mig selv i dig, at jeg får lyst til at give dig et kram og fortælle dig, at dette ikke behøver at være sådan for resten af dit liv. Ofte er det sådan, at når man føler sig ikke god nok, så følger følelsen af ensomhed også med. At være alene om at ikke at føle sig god nok. Du skriver, du føler det pinligt – og den følelse af skam over ikke at være god nok efterlader mange med følelsen af at være ensom og alene, og det forstærker følelsen af ikke at være god nok. Du tænker måske; “Jeg er sikkert den eneste i min klasse med den følelse!”. Men det kan jeg garantere dig for, at det er du ikke! Man taler bare sjældent åbent om følelsen af utilstrækkelighed. I dag bliver der talt om følelsen af utilstrækkelighed, som en følelse, der gerne skal gå væk – og gerne så hurtigt som muligt! For i dag er det populært at være udadvendt og turde stille sig frem foran andre. Her er vi voksne storslemme. Jeg tror, ofte vi bliver bange for at vores børn ikke skal klare sig, hvis de ikke er udadvendte. På den måde bliver vi bekymrede og prøver at få det til at “gå væk”. Det er ikke alle mennesker, der skal være ens – der skal også være plads til forsigtige børn og unge i vores samfund. Derfor vil jeg godt have, at du prøver at tænke på din følelse af “jeg er ikke god nok” på en anden måde. Giv den følelse et kram og tænk på dig selv, som et menneske der har brug for at træne at sige noget foran din klasse og fremlægge. Tænk på dig selv som et seriøst menneske, der gerne vil gøre det godt – og derfor mærker du din hals snøre dig sammen og kroppen ryste. Du er ikke et menneske, der er ligeglad. Det er en god egenskab at have – også når du skal videre i dit liv. Vær stolt af at du er et ungt menneske, der ikke er ligeglad. Ligegyldighed er efter min mening en ting livet helst ikke skal fyldes op med. Din mor læser jo med her, og jeg vil sige til hende, at hun skal til at droppe snakken om selvværd. Så kære mor: Jeg ved, at du taler med din datter om selvværd i omsorgsfuldhed, men snakken om manglende selvværd og selvtillid kan blive en selvopfyldende profeti. Giv hende plads til at træne det. Vær naturlig med at det kan høre sig til livet at mærke en utilstrækkelighed i nogle situationer og støt hende i at være i den følelse. Måske kan du fortælle om dine egne oplevelser – men husk også at fortæl om den udvikling, du sikkert også selv har været igennem.Og kære pige: Når kroppen ryster og stemmen snører sig sammen, er der et par tricks der virker. Det første er, at du skal finde et fokus. Du kan enten finde et sted ude i rummet, som du ser på. Eller allerbedst et sted i din krop som du holder opmærksomheden på, mens du taler. Det kræver lidt træning at gøre, men når vi er stressede, oplever man en følelse af tab af kontrol, og et fast fokus kan give dig følelsen af at stå fast. Noget andet er din vejrtrækning. Find nogle vejrtrækningsøvelser på nettet og lav dem. Vores vejrtrækning er vores faste “fokus” i vores krop. Ved at lave vejrtrækningsøvelser får du ro på din krop og mærker, at du bliver forankret i dig selv. Men det hele kræver træning og blid omsorg for dig selv. Mht til at tage på efterskole så kan jeg kun sige “go for it”. Tag på efterskole for at være sammen med andre unge, hygge dig, lære noget om dig selv og udvikle dig. Ikke for at parkere din “jeg er ikke god nok”. For når du er sammen med andre i et godt og trygt fællesskab, får du en masse fra de andre og fra dig selv i det møde, og du bliver helt automatisk styrket – også på dit selvværd og din tillid til verden og dig selv. Tak for din mail og dit mod til at stå frem med noget, som mange genkender men sjældent tør tale om, fordi det er pinligt.

Jeg ønsker dig alt det bedste – og god træning. 🙂 Kærlig hilsen Sisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.